Sicilien rundrejse - efterår 2017


Sicilien har haft mange forskellige herskere, heriblandt karthaginienserne, grækerne, romerne, byzantinerne og araberne, som indtog øen i 831 og gjorde Palermo til en storby i det muslimske verdensrige, samt normannerne, som kom hertil i 1071. Senere kom Sicilien under tyske, franske og spanske herskere, inden øen endelig i 1800-tallet kom under italiensk styre. Sicilien rummer således en særdeles rig og broget kultur.
 
Vi begynder denne tur i Siracusa, hvor det især er de græske levn, som vi vil koncentrere os om. I Piazza Armerina skal vi se en stor, romersk villa med nogle af de flotteste mosaikker der er fundet. I Agrigento er det igen grækerne og deres templer, som er i højsædet, sammen med det arkæologiske museum. Men her er også rester af den romerske by. Efter Agrigento tager vi til Selinunte, hvor der er bevaret enkelte rester fra karthaginienserne, men det er især græske templer og rester af den græske by, vi skal se.
 
På vejen til Palermo besøger vi Monreale, hvor vi skal se den normanniske domkirke med flotte mosaikker. Palermo er sammen med Monreale stedet, hvor man kan se, hvilket præg araberne, normannerne, tyskerne og de senere herskere har efterladt på Sicilien.

Bestil din rejse

Bestil din rejse nemt ved at benytte denne formular.

Tilmeldingsfrist d. 03.07 2017

Rejsen gennemføres med minimum 23 deltagere og maksimalt 35 deltagere (+ 2 guider).

Kontakt os

Har du spørgsmål til programmet eller vores rejser generelt, er du meget velkommen til at kontakte vores sekretariat på telefon 8669 1987 eller til at skrive en mail til info@klassikerne.dk.
Seneste nyt
26.1.17
Så har vi den sidste rejse i efteråret 2017, Sicilien, klar!
Alle efterårets 4 ture ligger nu klar på vores hjemmeside - book din plads allerede......
Klassikernes Rejseforening  |   Brønlundsvej 9  |   9210  Ålborg SØ  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk