Det bedste af Trier - dag til dag program


Det bedste af Trier - dag til dag program

Rejseprogrammet for turen til det historiske trier fremgår nedenfor. Der tages forbehold for mindre tilpasninger i tilfælde af uforudsete hændelser. Se hele programmet i PDF her.

Onsdag d. 26.08 2026
Afrejsedag

Check-in i København Lufthavn skal senest være afsluttet 16.45

Afrejse fra København med SAS kl. 17.45
Ankomst til Luxembourg Lufthavn kl. 19.15

Afgang mod hotellet til fods

Check-in på:
NH Luxembourg Airport
1 Rte de Treves
2633 Niederanven
Luxembourg

Fælles aftensmad eksklusiv drikkevarer

Torsdag d. 27.08 2026

Morgenmad på NH Luxembourg

Afgang fra hotellet i bus mod Trier via romervilla i Borg, gladiatormosaikken i Nennig og Igelsøjlen samt amfiteatret i Trier.

Villa Borg er en rekonstruktion af den romerske landville, villa rustica, der lå på stedet. Den er rekonstrueret med fundene og giver et godt indblik i, hvorledes en sådan var indrettet. Området omkring Trier er et landbrugsområde og der må have ligget mange landejendomme her. Der er udgravet ca. 7,5 ha og den har haft sin blomstringstid i 2. og 3. århundrede e. Kr.

Nennig villaen er en stor villa med en facade på ca. 140 m. Den dateres til begyndelsen af 3. århundrede e. Kr. og her er fundet en af de betydeligste mosaikker i Tyskland og de specielle er, at mosaikken, der er 10,30 x 15,65 m, ligger på fundstedet. Motiverne er begivenhederne i amfiteatret med en gladiatorkamp i centrum.

Desuden er der bl.a. en vandorgelspiller; det viser at der var musikledsagelse i amfiteatret.
Igelsøjlen har fået sit navn efter ørnen (aquila) på toppen. Den er et gravmæle og har altid stået her. Den viser, hvorledes familien har tjent sine penge og har desuden motiver fra den græske mytologi. Heldigvis skal vi på museet i Trier se en farvelagt kopi af den. Vi ser også Amfitheathret

Check-in på:
Vienna House Easy by Wyndham Trier
Metzer Allee 6
54295 Trier

Fredag d. 28.08 2026
Morgenmad på Vienna House

Afgang fra hotellet kl. 9.00 til fods.

Triers historie, Konstantin den stores historie, Basilica/Aula Palatina, Domkirken, Liebfrauenkirche (herunder kristendommens indførelse og Var Konstantin kristen), Bischöflisches Museum und Diözesanmuseum med loftet og hvad vi kommer forbi. Fokus vil være på byen under Constantius Chlorus og Konstantin. Perlen er loftet fra Konstantins palads; det er fundet under domkirken, hvor man fandt rester af en hypocaust (opvarmningsanlæg), rester af vægge med bemaling og man blev klar over, at det var noget særligt.

Her fandt man 30.000-50.000 stumper af tørt puds med bemaling. Disse har man samlet og det viser sig at være fra et loft. Man begyndte at samle stumperne i 1951 og det viser sig at loftet har haft 3 x 5 billedfelter. Det dateres til begyndelsen af 4. århnudrede fe. Kr. og har en spændende historie. Måske en familietragedie. Det ligger under en tidlig kirke fra måske omkring 330 så det må være ældre.

Lørdag d. 29.08 2026
Morgenmad på Vienna House. Afgang fra hotellet kl. 9.00 til fods.

Badeanlæg, Barbaratermer, Konstantintermer og Viehmarkttermer, Rheinisches Landesmuseum. Vi begynder dagen på museet, der rummer alt fra gravmæler og mosaikgulve til mønter, glas og husgeråd.

Der er mange perler så vi vil især koncentrere os om gravmælerne, bl.a. skolerelieffet, Igelsøjlen, og mosaikgulvene,; alt fortæller om karakteristiske ting i romertiden.

Der er tre temeanlæg i Trier, hvoraf Kaiserthermen er de største, de dækker 250 x 145 m. De er bygget i begyndelsen af 4. århundrede, men er aldrig blevet helt færdigbygget. Barbaratermerne er de ældste påbegyndt under kejser Tiberius og flere gange ombygget. Det tredje termeanlæg ligge under Viehmarkt og det giver et meget fint indtryk af, hvorledes et termeanlæg er indrettet. Her er bl.a. bevaret et latrinanlæg.

Fælles aftensmad ekskl. drikkevarer

Søndag d. 30.08 2026

Morgenmad på Vienna House. Afgang fra hotellet kl. 9.00 til fods. Vi ser de sidste ting som vi mangler; Porta Nigra og romerbro, blandt andet.

Afgang mod lufthavnen i bus

Afrejse fra Luxembourg kl. 19.55
Hjemkomst til København kl. 21.25

Ønsker du at bestille denne rejse? Benyt formularen her.
Seneste nyt
3.2.26
NYHED! Forlænget weekendtur til Trier - august
Vi kan nu præsentere programmet for vores forlængede weekendtur til Trier....
19.1.26
Indkaldelse til Generalforsamling
Hermed indkaldes der til den årlige generalforsamling i Klassikernes Rejseforening.......
19.1.26
Udvidet tilmedlingsfrist til Kreta - d. 06.02 2026
Vi er glade for at tilmeldingsfristen til turen til Kreta endnu en gang er blevet......
Klassikernes Rejseforening  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk