Vores historiske rundrejser i Grækenland og rejser til det klassiske Grækenland er altid en stor success, derfor har vi dem også næsten altid på programmet. Du kan se de aktuelle rejser, vi har på programmet her:
Klassiskernes rejseprogram
Rundrejsen "Det klassiske Grækenland" har tidligere været en stor succes, og bliver generelt hurtigt udsolgt. Derfor har vi besluttet at gentage turen i efteråret 2016. Turen er en rundrejse til steder med den største betydning for kultur- og samfundslivet i Europa. Vi får mulighed for at opleve mange spændende monumenter fra antikken.
Rejsen begynder og slutter i Athen. Vi skal selvfølgelig besøge Akropolis og byens antikke torv, Agora. Læg specielt mærke til besøget på det nye, spændende Akropolis Museum. Og på en byvandring kommer vi forbi nogle af de mange bygninger fra den tid, da Athen var blevet hovedstad i det selvstændige Grækenland.
Turen i bus byder på spændende arkæologiske områder og en betagende natur. Vi overnatter og gør udover Athen også holdt 3 steder:
- I Delfi med det hellige område ved Apollontemplet
- I Olympia med stedet for oldtidens olympiske lege
- I Nauplion som udgangspunkt for besøg i Mykene og Epidauros
Turen ender i Athen med et besøg i Nationalmuseet, der indeholder mange imponerende fund inden for alle former for kunst fra antikken. Du vælger naturligvis selv, om du ønsker at deltage i alle de fælles programpunkter.
Se hele programmet for rejsen her: