Rom & Napoli rundrejse - påsken 2019


Til denne historiske rundrejse i Italien har vi udvalgt de klassiske seværdigheder, som man absolut må opleve på en rejse til Rom og Napoli.

Fra antikkens Rom skal vi på vores rejse bl.a. se Forum Romanum og Palatiner-højen. Der bliver et særligt fokus på Augustus’ Rom, når vi ser hans ”Fredsalter”, hans mausolæum og Pantheon. På Capitolmuseerne skal vi se Roms vartegn, ’La Lupa’ – ulvinden med tvillingerne Romulus og Remus – og den imponerende rytterstatue af Marcus Aurelius.

Fra det kristne Rom skal vi besøge kirken San Clemente med de storslåede mosaikker og selvfølgelig også Peterskirken. Men derudover vil vi lægge vægt på kejser Konstantin og hans rolle i den tidlige kirke, når vi både besøger det lille kapel i klostret Santi Quattro Coronati, hvor fresker fortæller om hans dåb og omvendelse, og når vi besøger dåbskapellet ved Lateran-kirken, San Giovanni in Laterano.

Når vores historiske rejse går til Napoli, skal vi i det charmerende, brogede, og meget italienske Napoli bevæge os rundt i Syditaliens historie – fra oldtid til middelalder og renæssance, og vi trækker linjer op til Det ny Italiens samling i 1800-tallet. Vi tager på byvandring i Napoli og besøger det arkæologiske museum med enestående skatte fra bl.a. Pompeii, som blev begravet af lava ved Vesuvs udbrud i 79. e.Kr. Vi sætter særligt fokus på Pompeii, når vi tager på en heldagstur hertil. Der bliver her rigelig lejlighed til at gå på opdagelse i denne forunderlige bys snorlige gader og kringelkroge med en hel dag til vores rådighed!

Som noget ganske særligt er der i denne historiske rejse til Rom & Napoli indlagt stop ved ikke helt sædvanlige seværdigheder, når vi transporteres i bus fra den ene storby til den anden. På vejen fra Rom til Napoli gør vi således holdt ved Jupiter-templet i Terracina og i Sperlonga, hvor kejser Tiberius havde et luksuriøst landsted.

Se hele rejseprogrammet her:

Bestil din rejse

Bestil din kulturrejse til Rom & Napoli nemt ved at benytte denne formular.

Rejsen gennemføres - udsolgt!

Rejsen gennemføres med minimum 23 deltagere og maksimalt 35 deltagere (+ 2 guider).

Kontakt os

Har du spørgsmål til programmet eller vores rejser generelt er du meget velkommen til at kontakte vores sekretariat på telefon 8669 1987 eller at skrive en mail til info@klassikerne.dk.
Seneste nyt
15.3.24
NYHED! Helt ny rejse til Rom
Vi er glade for at kunne præsentere den anden rejse i efterårsferien 2024....
Klassikernes Rejseforening  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk