BEMÆRK! Alle entréer i programmet er inkluderet i turens pris.
Denne tur går til Istanbul med rundtur til Iznik, Troja og Gallipoli.
Har I altid drømt om at se, hvor Agamemnon, Odysseus og Achilleus sloges med trojanerne ledet af Hektor, så er muligheden der nu - vi besøger nemlig udgravningerne af Troja på denne tur. Desuden ser vi Iznik, som er oldtidens Nicaea, hvor den romerske guvernør Plinius boede. I dag er den mest kendt for sine kakler. Det er også muligt at se flere antikke græske byer med fine rester af templer og andre græsk-romerske bygningsværker. Gallipoli er stedet, hvor bl.a. englænderne foretog en landsætning af tropper i 1915. Det blev som bekendt til et nederlag, idet tyrkerne vandt. Vi skal se slagpladsen og museet der.
Derudover besøger vi også de største seværdigheder i Istanbul såsom Den Blå Moske, kirken Hagia Sophia, der blev bygget af kejser Justinian i 537 og som straks blev omdannet til moske efter tyrkernes erobring i 1453, samt Topkapi, der var de tyrkiske sultaners residens.
Se det samlede rejseprogram her: