Rejsemål 2010
Paris - påsken
Athen - påsken
Rom - påsken
Istanbul - påsken
Rom - efterår
Athen - efterår
Istanbul - efterår
NYHEDER!
USA - efterår
Toscana - efterår
Entrépriser
Rekvirer program
Kontakt os
Bestilling af rejse
Om Rejseforeningen
Teknisk arrangør
Rejsebestemmelser
Guideside

Bestilling og betaling
Du kan bestille din rejse på vores hjemmeside, www.klassikerne.dk. Husk at angive alle deltageres navne præcis som de er anført i deres pas. Hvis du ikke har mulighed for at tilmelde dig på vores hjemmeside, kan du rekvirere en bestillingsformular hos Rejseforeningen Sekretariat, på telefonnummer 86 69 19 87 eller info@klassikerne.dk

AlfA Travel sender bekræftelse med indbetalingskort. Depositum er kr. 1.000,- pr. deltager eller kr. 1.500,- ved rejser med en salgspris på over kr. 10.000,-. Depositum og restbeløb skal indbetales senest den dato, som er anført på girokortet. Restbeløbets forfaldsdato fremgår af bekræftelsen samt girokort. Det er også muligt at overføre betaling via homebanking til AlfA Travel’s konto (reg.nr. 7590) 1554834. Husk ved bankoverførsel at anføre bookingnummer. Overholdes de anførte betalingsfrister ikke, forbeholder AlfA Travel sig ret til at annullere rejsen uden varsel.

Priser
Priserne er priser pr. person, med mindre andet er nævnt i prislisten.

Afbestillingsforsikring
Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring fra Europæiske Rejseforsikring A/S. Forsikringen tegnes hos AlfA Travel og dækker afbestilling lige op til afrejse i tilfælde af akut opstået sygdom, alvorlig tilskadekomst eller dødsfald hos den rejsende selv, dennes ægtefælle, svigerbørn, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, børnebørn, bedsteforældre, svigerinder eller svogre. For de fleste af de udbudte rejser, kan det betale sig at tegne en årsafbestillingsforsikring, der gælder i 1 år fra tegningsdatoen (dækker op til Kr. 10.000,- pr. person) pris kr. 235,- og kr. 695,- for familier. Prisen for gentegning er kr. 175,- for individuelle
og 410,- for familier. Vælges årsafbestilling, skal CPR-nummer anføres ved bestillingen.

Afbestilling
Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse er depositum fortabt. Ved afbestilling mindre end 61 dage, men mere end 14 dage før afrejse er udover depositum 50% af rejsens pris fortabt. Ved afbestilling mindre end 15 dage før afrejse er rejsens totale pris fortabt.

Hoteller og værelser
Af programmet fremgår beskrivelsen af hotellerne. I den forbindelse skal det gøres opmærksom på, at enkeltværelser ofte er små og ikke af samme standard som dobbeltværelser. Ved tresengsværelser er det oftest dobbeltværelser med opredning. Specielle ønsker om værelser vil så vidt muligt blive imødekommet, men det er altid uden garanti.

Prisændringer
Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse der skyldes: Ændrede transportpriser, nye skatter og afgifter, ændrede valutakurser. I tilfælde af prisændringer informerer AlfA Travel hurtigst muligt. Prisændringer afledt af ovenstående berettiger ikke at afbestille rejsen. AlfA Travel er ikke berettiget til at ændre prisen, når slutbeløbet er indbetalt, med mindre prisændringen skyldes kundens egne forhold.

AlfA Travels ansvar
AlfA Travel er ansvarlig for at de i bekræftelsen / fakturaen indgåede aftaler overholdes. Opstår der mangler undervejs eller på rejsemålet, skal kunden underrette AlfA Travels repræsentant eller AlfA Travel, således at AlfA Travel får mulighed for at afhjælpe manglen indenfor rimelig tid. Såfremt AlfA Travel kan afhjælpe en angel indenfor rimelig tid, har kunden ikke krav på erstatning. Såfremt en mangel først meddeles AlfA Travel efter hjemkomst, fortabes retten til at gøre indsigelse.

Krav om erstatning fordrer, at kunden har skriftlig dokumentation for, at der er gjort opmærksom på mangler hos hotel, transportør eller AlfA Travels repræsentant. En evt. reklamation skal være AlfA Travel i hænde senest 14 dage efter hjemkomsten. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelse.

Ansvarsbegrænsninger
AlfA Travels ansvar for person- og tingskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner, som bl.a. international flytransport – begrænset i henhold til Warszawa-konventionen. Internationale togtransporter – DOTF/CIF konventionen. Internationale skibstransporter – Athen konventionen.

Bagage
Det er kundens ansvar at være forsikret i tilfælde af tyveri, mistet eller beskadiget bagage. Desuden påhviler det den enkelte deltager at sikre sin egen bagage ved transfer og bus- eller togskifte.

Rejseforsikring/Det Gule Sygesikringsbevis
Det påhviler deltagerne selv at være tilstrækkeligt forsikringsdækket til lægebehandling, tandlæge, sygehusophold og evt. tilkaldelse/sygeledsagelse og hjemtransport.

Bemærk at dækningen for den offentlige sygesikring indskrænkes pr. 1. januar 2008. Antallet af lande hvor sygesikringen dækker reduceres. Ved rejser til lande udenfor EU/EØS området, gælder den offentlige sygesikring ikke. Det betyder at rejsende til fx Tyrkiet skal sørge for at tegne en privat rejseforsikring. Ændringerne betyder endvidere, at den enkelte selv skal sørge for evt. hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykker. Det er derfor vigtigere end nogensinde at sørge for tilstrækkelig dækning i den private rejseforsikring.

Glemte sager
Der vil blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- pr. sag samt udgift til porto.

AlfA Travel er tilsluttet Rejsegarantifond (nr. 1157) og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening.

Program 2010

Vi har stadig få ledige pladser til Rom i efterårsferien. Tur 10A er udsolgt mens der stadig er ledige pladser på vores afgang fra København. Kontakt os allerede idag!

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i en af vore rejser er du velkommen til at kontakte Klassikernes Rejseforening på telefon 86 69 19 87 eller info@klassikerne.dk.

Du kan også bestille det/de rejseprogrammer du er interesseret i her på siden, så sender vi dem med posten.