Andalusien - Efterår 2016 - UDSOLGT


Andalusien er en kulturel smeltedigel. På dette interessante sted boede de oprindelige iberere, hertil kom fønikerne og karthagerne med Hamilkar og Hannibal i slutningen af 3. århundrede f.Kr. Romerne erobrede langsomt Spanien, der indtil 400-tallet var en vigtig del af romerriget. Kejserne Hadrian og Trajan kom fra Italica og filosoffen Seneca kom fra Cordoba.

I Merida finder vi nogle meget imponerende romerske bygninger f.eks. amfiteater, akvædukter og en bro. Efter romerne indvandrede visigoterne, som dog ikke har sat sig mange spor. Næste indvandrere (fra 711) var maurerne (arabere og berbere) fra Nordafrika, der regerede i Sevilla og Cordoba i ca. 500 år og i Granada indtil 1492. Sporene efter dem kan ses i Alhambra og Generalife i Granada og i den tidligere moske, Mezquita, i Cordoba. I maurertiden var der også et stort antal jøder i Cordoba.

Efter at maurerne var blevet fordrevet af de katolske konger, Isabella og Ferdinand, fik Andalusien en ny storhedstid i 1500- og 1600-tallet, hvor Sevilla var hovedbyen, der kontrollerede al handel med Den nye Verden. Rigdommen ses i Reales Alcazares, de store huse og domkirken, hvor vi også skal opleve gravmælet for Columbus.

På rejsen skal vi altså opleve en lang række af de monumenter, kirker, paladser og moskeer, som fortæller om Andalusiens dragende historie og de skiftende herskeres indflydelse.
 
Se hele rejseprogrammet her:

Bestil din rejse

Programmet for rejsen findes i ovenstående pdf-fil. Har du spørgsmål til programmet eller vores rejser generelt er du meget velkommen til at kontakte vores sekretariat på telefon 8669 1987 eller at skrive en mail til info@klassikerne.dk.
 
Bestil din rejse via formularen her.

TUREN GENNEMFØRES!

Rejsen til Andalusien er udsolgt. Kontakt os på info@alfatravel.dk hvis du ønkser at bliver skrevet på vores venteliste.
Seneste nyt
5.12.17
SIDSTE CHANCE FOR AT BOOKE PLADS I PÅSKEN 2018!
Tilmeldingsfristerne for de 3 ture i påsken 2018 nærmer sig! Så hvis du vil med......
Klassikernes Rejseforening  |   Brønlundsvej 9  |   9210  Ålborg SØ  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk