BEMÆRK! Alle entréer i programmet er inkluderet i turens pris.
Denne kulturrejse går til Rom, hvorfra vi også tager på udflugter til Ostia, etruskerbyerne Tarquinia og Cerveteri samt Hadrians Villa. Vi har udvalgt de seværdigheder, som man absolut må opleve på en rejse til Rom. Fra antikkens Rom skal vi se det enestående Forum Romanum og Pantheon. På Capitolmuseerne kan vi blandt andet se La Lupa – ulvinden med tvillingerne Romulus og Remus – og Marcus Aurelius` rytterstatue.
Vi tager til Roms gamle havneby, Ostia, hvor man får et godt indtryk af en antik romersk by. Og vi tager til Hadrians Villa for at se, hvorledes en kejser indrettede sit ”sommerhus” - et imponerende kompleks af bygninger! Fra det kristne Rom skal vi blandt andet besøge kirken San Clemente samt Peterskirken. Desuden følger vi 1800-tallets malere og forfattere i Rom og besøger etruskerne i Tarquinia og Cerveteri.
Se hele programmet for rejsen her: